Holger havde ikke helt let ved at finde vej ind i vores konstruktion i 1990’erne, men til gengæld var det desto mere autentisk. Selv efter en pause fra CEFEG ventede hans dør med hans navn på i syv år på at blive åbnet igen.
Hvis det ikke var et tegn på, at Holger er en uundværlig del af CEFEG. Hvordan ville han så beskrive CEFEG med tre ord?
